2021-06-02

Sponsorpræsentation 2021 Sparekassen Kronjylland


God service og menneskelige relationer er igen blevet moderne. Det oplever vi i Sparekassen Kronjylland i Aalborg, hvor endnu flere kunder har fået øjnene op for os og det, vi kan. Vi gør egentlig bare det, vi altid har gjort. Nemlig at yde personlig rådgivning med udgangspunkt i vores kunder og med fokus på, at det skal være nemt for dem at få fat på os. Krydret med et stærkt lokalt engagement.

Vi hjælper vores kunder på vej i livets små og store situationer, i medgang og modgang. På vej mod at blive flere, på vej mod nyt hus, ny bil, ombygning, investering, uddannelse, pension, eller når de bare har et hurtigt spørgsmål.

I dag er vi blandt landets største pengeinstitutter, vi har afdelinger i det meste af landet, og både på privat og erhverv ligger sparekassen nummer 1 i kundetilfredshed ifølge det anerkendte analysebureau EPSI.

Vores afdeling i Aalborg er en aktiv medspiller i lokalområdet – det gælder bl.a. som sponsor i Ørnehøj Golfklub. Vi ønsker nemlig at bidrage til områdets udvikling og til, at det fortsat er et rigtig godt sted at bo, arbejde og leve. 

Du er meget velkommen til en uforpligtende snak med os om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Klik her for at se Sparekassen Kronjyllands Aalborg Afdeling: https://www.sparkron.dk/om-sparekassen/find-medarbejder/afdelinger/aalborg