Opsamling af bolde i søerne
Den 20. april kommer der lige en dykker forbi for at indsamle bolde i søerne. Vi har lavet en aftale med Out of Bound om at vi får 0,50 kr. for hver indsamlet bold.
Mens der dykkes på golfbanen, kan der spilles normalt. Der vil ikke være forsinkelser eller andre hindringer, som på nogen måde vil påvirke spillet på golfbanen.(med mindre man bliver optaget at se på deres arbejde)
I følge Dansk Golf Union blev der spillet over 4.000.000 golfrunder i Danmark i 2021. Taget i betragtning af hvor mange bolde hver spiller mister i løbet af en runde, vil omfanget af antal bolde opsamlet i søer være meget stort.
Forskere ved dansk Golf Union mener, at det tager mellem 100-1000 år før en golfbold nedbrydes i naturen, hvor kemikalierne skader miljøet under hele nedbrydningen. Nu kan vi sammen modvirke miljøforringelsen ved at samle boldene op fra vandforhindringer, mens vi tjener penge på alle de opsamlede bolde.