Af Flemming Nielsen, 19. juli 2011
Ørnehøj Golfklub er beliggende i Gistrup syd for Aalborg. På en del af hullerne er der et flot vue ind mod den nordjydske hovedstad.
Banen er udvidet således den nu består af tre sløjfer, og vi havde den fornøjelse at spille de oprindelige 18 huller. Banen er en flot kombination af skov/park/åben land. Der er for os ingen tvivl om, at der er få dage om året, hvor vinden ikke er i spil. Banen lever op til sit navn Ørnehøj.
Anlægget består af en 27-hullers bane med hvid, gul og rød tee-steder samt en Driving Range, der indbyder til opvarmning, og her findes også en green til at øve indspil. Ved klubhuset findes en putte-green, der fint afspejler forholdene på banen, med mellem-hurtige greens på 8-9 stimpmeter, sagde målingen den dag på skiltet.
Klubhuset er meget imponerende med de faciliteter, der i dag er standard i mange af de nye klubber, omklædningsrum, bad, proshop, restaurant mm.
Skiltningen ved klubhuset er god, og viser vej til de vigtige områder på anlægget. Indskrivning, betaling mm klares af spillerne selv ved skranken indenfor hoveddøren.
På denne dag var der en starter, der meget præcist oplyste os om, hvornår man forventede at tordenbygerne ville ramme banen, det betød at vi havde 4 timer til at komme rundt.
Banen er en flot gennemarbejdet bane, med meget kuperet terræn, der fornemt er integreret i baneforløbet. Områdets forhistorie kan ses af de 9 gravhøje, der er en del af baneområdet. Teestederne er gode og man kan se at der ofte bliver flyttet rundt på dem. Fairways hælder en del og man skal arbejde med sin stance. Der er rough på banen, og hvis man rammer den, får man en passende straf. I den lette del af roughen finder man nemt sin bold og hvis hovedet holdes koldt kan man komme fornuftigt tilbage på sporet. Bunkers er spredt med mild hånd, men de er spilbare.
Hul 1 er et godt starthul, et kort par-4 dogleg højre på 326 meter. Teeslaget skal ud på mindst 160 meter, hvor et fornuftigt andetslag mod green, det går en smule opad, med lidt held er på green. Green er lidt kuperet, på den onde måde hvor hele forløbet skal læses og analyseres for at finde retningen, der vil falde mod hullet. Sjusk ikke med putningen, men det er der jo ikke noget nyt i.
Hul 2 er et af dem, man husker efter besøget – et simpelt par-3 hul på 125 meter, hvor man står ude i det åbne landskab og skal ramme ind i skoven, hvor nogle store gamle træer passer på åbningen til green. En par må føles fantastisk.
Hul 3 og 4 er to par-5 huller ude i det åbne landskab, hvor vinden kan være med/modspiller. Lange smalle huller, hvor man får meget medløb forærende om sommeren med en tør og hård bane. Greens er forholdsvis små og man skal spille dem defensivt, især på hul 5 hvor den er meget smal i spilleretningen.
Hul 7 vil for mange være et mareridt, et par-4 hul på kun 328 meter. Teeslaget, der skal spilles op ad en stigende fairway, skal være mindst 190 meter, for at indspillet til green er rimeligt, stadigvæk vil stancen være skrå, indspillet skal igennem to gravhøje, åbningen er på 10-15 meter, ellers skal man spille bolden fra gravhøjenes skråninger, der ikke er klippet. Morale – hellere for langt over og igennem end for kort og skævt.
Hul 10 er et kort par-5 hul på 435 meter, hvor det sidste stykke er opad mellem træer og buske, her skal bolden løftes op på en meget skrående green. Et udfordrende hul, der nok ikke gennemføres med par første gang.
Generelt er banen i en god stand, gode fairways, hurtige greens og ikke præget af skader, som man ellers ofte ser på baner med skov huller.
Vi havde en rigtig, god tur, hvor vi blev presset på vores teeslag, men alt dette blev opvejet af naturoplevelsen og den fremragende bane. Klubbens spillere var flinke til at lukke vores 2-bold igennem.
Vi fik en fornuftigt score på første forsøg, og satser på at vende tilbage en anden god gang.