Herreklubbens bestyrelse har vedtaget følgende propositioner for matcher i 2010:
Alle matcher afvikles i henhold til de af the Royal and Ancient Golf Club of St. Andrews sidst vedtagne golfregler samt de for Ørnehøj Golfklub gældende lokale regler.
Ved overgang fra vinter til sommergreens eller ved greenkeepernes arbejde på banen må vi acceptere at indtil to huller på en runde er provisoriske. Scoren på disse kan max. være 2 stableford point pr. hul eller det antal slag som svarer til det.
Dagens match er kun åben for medlemmer af Herreklubben og afvikles i henhold til den vedtagne spilleplan.
Der spilles i 3 grupper:
Gruppe A: HCP <13,9
Gruppe B: HCP 14,0 – 18,4
Gruppe C: HCP 18,5 – 37,0
Hvis ikke andet fremgår af spilleplanen spilles dagens match fra gul tee.
I de enkelte rækker spilles der slagspil og stableford i henhold til spilleplanen.
Dagens match spilles over 18 huller. Ved lige resultat afgøres placeringen på baggrund handicap, således at laveste handicap vinder.
Der afleveres et scorekort (udfyldt i alle felter) for hver spiller. Scorekort afleveres i den blå kasse mærket Herreklubben.
Der er præmie for nærmest hullet i 1 slag på alle par 3 huller, samt i 2 slag på hul 17. For at deltage skal der afleveres en udfyldt nærmest hul seddel i den blå kasse.
Der må startes hele torsdagen. Ved start før kl. 14.30 må der anvendes markør uden medlemskab af herreklubben.