Dialogmøde den 5.10.09
Ørnehøj Golfklub
Referat fra dialogmøde med medlemmerne 5. oktober 2009
Tilstede fra baneudvalget var John Blomholt (JB), Niels Andersen (NA), Claus Brynaa (CB)
og Karen Fjeldgaard
Fraværende var Lars Michael Jacobsen
Der var ca. 20-25 fremmødte medlemmer.
John Blomholt bød velkommen og aflagde beretning om banen og dens tilstand og enkelte planer
for efteråret, hvorefter man gik over til spørgsmål og forslag fra medlemmerne.
Finn
Pedersen: Mente at bunkerkanterne trænger til pleje og spurgte til fremtidig plan
for vedligeholdelse.
JB: Man følger plan, som er lagt på nettet, men vejret spiller også ind.
Kristian
Møller Gav forslag til at skære kanter i bunker, så man ikke kan putte ud af
en bunker.
KM spurgte også ind til områderne, hvor Hedeselskabet har
beplantet.
JB: Redegjorde for aftalen med Hedeselskabet, som er en 4-5-års plan
med ca. 1 år tilbage
- inden der foretages udtynding og klipning.
JB forklarede også, at de små finish-ting tager tid og koster penge.
Erik
Madsen Foreslog, at man kunne ansætte en mand mere fx til pleje af greens.
JB: Forklarede, at det nuværende forsøg med greens tager ca. 5-6 timer
hver dag og koster ca. 100.000,- og samtidig forsømmes andet
arbejde.
Forslaget skal diskuteres i baneudvalget og i bestyrelsen.
Niels Peter
Agdal Mente, at man måske havde for lidt kapacitet til pleje af banen og gav
et eksempel på, at semirough-højden ikke var klippet til Sydbank-
matchen.
Det er for dårligt overfor sponsorer.
Ulrich
Bjerre Foreslog, at man foretager en revidering af klippeplanen og tog fokus
på greens, fairway og teesteder og spurgte samtidig ind til budget for
banen.
JB: Orienterede om et budget på knap 2 millioner vedr. løn og et overskud
på ca. 400.000.Budgettet vil måske se anderledes ud næste gang, idet
der var mange nye medlemmer sidste år,
hvilket ikke er tilfældet i år.
Villy
Pedersen Spurgte, om det var nødvendigt, at 2 mand kørte rundt for at tømme
skraldespande?
Ofte så man 2 mand sammen om en simpel ting…
Kristian
Møller Udtrykte en generel mening om en flot bane. Det er småting –
som lidt finish – der mangler rundt omkring, men det kan blive bedre.
KM spurgte ind til punkt 21 på huskelisten, om en sti på hul 10,
op til greenen, som har været med på listen siden 27/8 2008 og
ikke udført endnu, men skiltene er ikke fjernet!!!
JB: En sekundær opgave, som er udskudt til fordel for andre.
Finn
Pedersen Påpegede ineffektivt arbejde og manglende kontrol.
Efterlyste system i arbejdsopgaver og koordinering samt
opfølgning.
Ulrich
Bjerre Søgte oplysninger, om greenkeeperne spiller golf? – idet man
ikke fornemmer, at de har fornemmelse for den finish, som andre
medlemmer har for banen.
Fortalte fx om en hændelse efter et kraftigt regnvejr, hvor
greenkeeperen kørte traktor ud over banen, hvilket efterlod
kraftige spor, som det tager lang tid at oprette.
NA: Bemærkede at der burde være græs dæk på maskinen.
Jimmy
Nielsen Spørger om det er Preben Bonde, der leder og fordeler arbejdet?
JB: Det er det.
Niels Peter
Agdal Vil gerne, om vi vil undersøge hvordan fx Himmerland, Lübker og
Mariager golfklubber organiserer sig, hvor mange folk er ansat osv.
og evt. ”sparrer” med dem.
JB: Der er ERFA-grupper, som mødes og udveksler erfaringer.
Erik
Madsen Orienterer om, at den tidligere Aalborg-greenkeeper meget gerne vil
udveksle erfaringer med Preben Bonde.
JB: Ved, at man henter viden udefra bl.a. DGU, hvorfra man får megen
ros for banen og at man har en fin maskinpark stillet til rådighed.
Villy
Pedersen Giver udtryk for at banen er god nu.
Erik
Madsen Spørger ind til personalegennemstrømningen.
JB: Personalet er stort set det samme gennem de sidste 3-4 år, der er
kommet en ny mand i år med tilskud.
Kristian
Møller Var det måske en idé med flere med tilskud.
JB måske var det bedre med lærlinge.
Finn
Pedersen: Efterlyser oplysning om personalet har været på kurser?
JB: Alle har været på kurser, hvilket normalt foregår sidst på året. AMU
betaler.
Preben Bonde er selvfølgelig uddannet greenkeeper.
Kristian
Møller Vil gerne diskutere udtalelsen:
Greenkeeperen har fortrinsret på banen.
Kan man klippe greens fra hul 18/27 og frem, så spillerne kun
møder greenkeeperen én gang?
1400 medlemmer betaler kontingent og synes, de har ret til at spille
så uforstyrret som muligt. De vil gerne vige for greenkeeperen, men
ikke på 18 huller, så bliver det et irritationsmoment.
JB: Greenkeeperne starter på tom bane og kører så frem, så hurtigt de
kan. Skal man tage klipningen bagfra, vil det tage mere tid - og tid
koster penge.
Poul
Linderoth Giver et andet forslag til klipning af greens, idet man starter forfra og
når der så er spillere på banen, da klipper man resten af hullerne
baglæns.
PL forespørger, hvor mange maskiner, man har til rådighed vedr.
klipning af greens.
JB: Vi har 2 maskiner, som kan klippe greens.
Henrik
Mortensen Forespørger om, hvem der bestemmer over arbejdet på golfbanen,
om det er greenkeeperen eller baneudvalget og hvem bestemmer
over pengemidlerne, om der er problemer mellem plan og udførelse?
JB: Greenkeeperne udfører arbejdet og bestyrelsen har den økonomiske
beslutning.
Baneudvalget koordinerer og giver ideer vedr. banen.
Leo
Mørch Synes det er en god idé med klipning af greens forfra fra start og
efterfølgende, når der er spillere på banen, da bagfra.
Konstaterer, at det er chefgreenkeeperen, der leder og fordeler
arbejdet, men hvorfor er han ikke tilstede til dette dialogmøde?
Efter svar fra JB, om at han ikke ønsker at være til stede,
opfordres der til, at han fremover skal være til stede.
Bjørn
Egekvist Foreslår en plan for udendørs træningsfaciliteter, specielt til indspil.
Der er i øjeblikket ingen ”plane” steder, hvor der kan trænes. Kunne
den nye parkeringsplads evt. anvendes til dette formål?
Kristian
Møller Juniorudvalget samt eliteudvalget kommer med forslag og ønsker
til dette emne.
Finn
Salk Spørger til det rul, der er på greens under nuværende forsøg,
vil det blive holdt fremover?
Har man tænkt på at ændre greens på hul 7, 10, 12 og hul 17 bagtil
til niveaugreens - lig greens på hul 24?
JB: Orienterer om forsøget med hurtigere greens, stimpmeter måling som
er foretaget på hul 6, 8, 16, 17, 19 og 22 i perioden 10/9 – 2/10
2009, harr resulteret i en øget hastighed med ca. 1½ fod pr. hul - 3
greens har en hastighed på 9 og 3 andre en hastighed på 8, så de må
heller ikke være hurtigere. I næste uge ændres klippehøjden til 5 mm
og senere til 6 mm, men fortsætter med at vertikalskære og ikke
mindst at rulle.
Der kan på nuværende tidspunkt konstateres enkelte skader, og
hvis man fortsætter med at klippe i 4 mm’s højde vil rødsvingel
græsset forsvinde, så derfor sættes klippehøjden op igen.
Samtidig skal baneudvalget se på pindplaceringer.
Finn
Pedersen Fortalte om et besøg på nogle baner i Sverige i maj måned,
hvor man ikke havde de samme problemer med greens, som
vi har, og rent vejrmæssigt skulle vi jo have flere fordele.
Deroppe dressede man med en form for fint sand (dette
er senere oplyst til at være pulveriseret ler).
Morten
Udtalte, at det er beskæmmende, at se så mange uoprettede
nedslagsmærker, specielt efter en torsdag? - og opfordrede til
at gøre en indsats for at holde greens så flotte som muligt.
JB: Der arbejdes på en kampagne for opretning af nedslagsmærker
og rivning af bunkers, og opfordrede klubber i klubben’s formænd
til at fortælle om vigtigheden af både opretning og rivning og at det
er til egen fordel i den sidste ende.
Det er alle spilleres ansvar, at ordne greens og bunker efter sig.
Leo
Mørch Synes greens er hurtige og gode nu, men undrer sig over tidspunktet
på året.
Giver samtidig forslag til ændring af baneforløbet, idet der foreslås
at starte 2 gange ved hul 1, hvorved man undgår lang vej mellem hul
18 og 19 på den ene sløjfe og at starterhuset bedre kan udnyttes.
JB: Det er oprindeligt en bestyrelsesbeslutning, at forløbet er lagt som
nuværende, idet alle kommer tæt forbi velfærdsbygningen.
Finn
Pedersen Støtter Leo`s forslag om omlægning af baneforløb, selv om det var
en bestyrelsesbeslutning, han var imod denne beslutning.
Erik
Madsen Vil gerne høre, om og hvor meget man har tænkt på at tromle/rulle
fremover.
JB: Fortæller, at han vil indstille, at man ruller fremover, men klippe princip
og andre virkemidler, herunder evt. mere topdressing skal bestemmes,
samt at der skal tages stilling til økonomien.
Finn
Pedersen Foreslår, at vintergreens, når ormehuller/-toppe fryser til, lige jævnes
inden ibrugtagning. FP gjorde opmærksom på, at sommergreen på
hul 4, som blev benyttet hele sidste vinter, faktisk var den flotteste ved
sæsonstart i år.
Finn
Salk Foreslår baneudvalget at tage på studietur til Kaj Lykke golfbane,
for at se deres vintergreens, som er anlagt i semiroughen.
Knud Erik
Bonderup Foreslår, at man skal vinke frem på hul 12 pga. af pres bagfra.
Det vil lette spillet.
Leo
Mørch Spørger om, der er konstateret store skader på sommergreens
ved benyttelse på frostfrie dage i vinterperioden?
JB: Man spiller til 2 flag indtil videre. Senere besluttes, om greens
skal lukkes i januar, februar og marts.
Finn
Pedersen Under henvisning til spillere, som ikke kan gå med bærebag i
vinterperioden, foreslås forbud mod vogne ophævet i
vinterperioden
Poul
Linderoth Tidligere har vi altid hørt, at græsset knækker i frostperioder,
hvorfor vogne ikke måtte benyttes.
Dette er et uforståeligt argument.
Ulrich
Bjerre Henstiller, at der på hul 18 gøres opmærksom på, at man skal
ringe på klokken, når man går PÅ green og ikke, når man går af.
JB: Oplyste, at klubben har fået foræret nogle klokker, som man vil
opsætte diverse steder.
Freddi
Nielsen Gjorde opmærksom på, at man kunne udskifte snoren i klokken
på hul 11 med en tynd nylonsnor. Så er man ikke så tilbøjelig til
at slå så hårdt med den, at snoren går af.
Ulrik
Bjerre Vil gerne vide, hvordan og hvor meget baneudvalget vil/skal
følge op på banen i fremtiden.
JB: Det er frivilligt arbejde.
Skal der ansættes en person til denne post, vil det koste en ekstra
årsløn.
Niels Peter
Agdal Vil gerne høre, hvor meget Lars Michaels ekspertise benyttes.
JB: Lars Michael er med i baneudvalget, men ikke til stede i dag.
Leo
Mørch Understreger, at man godt ved, at baneudvalget gør et stort arbejde,
men måske kunne man ændre procedurerne. Måske kunne det svare
sig, at ansætte en person til dette job.
Finn
Pedersen Bemærkede, at han før havde omtalt Givebanen, hvor man for
1,5-1,6 millioner kunne holde alle områder på banen tip/top med
4 greenkeepere. Hvorfor er vores budget så på 2 millioner?
JB: Det er individuelt, Aalborgs budget er f. eks. større end vores.
Poul
Linderoth Konstaterer, at mange anlægsopgaver nu er gennemført, så
der nu må være tid til den finish, som medlemmerne ønsker sig.
JB: Preben Bonde beholder sine folk året ud, idet man håber at
fuldføre så mange opgaver som muligt.
Freddi
Nielsen Vil gerne høre, om det kan lade sig gøre at klippe
kløveren i højre side af hul 4 længere ned (så bolden
kan findes), da man ikke kan ses fra teestedet, hvis man
leder meget og længe.
Poul
Linderoth Giver forslag om at løfte arealet i venstre side, kort af green på
hul 26, da det er ret sumpet.
Fra medlemmerne kommer også forslag om en bunker.
Ref.: Karen Fjeldgaard
|